Vision og idégrundlag

Vision

Resen Multipark er områdets pulserende hjerte. Den bygger bro mellem bydele, foreninger og generationer.

Idégrundlag

Kapacitetsudnyttelse

Underlaget for Resen Multipark er ca. 1.800 husstande fordelt på 90 % privatboliger og 10 % offentligt byggeri. Området er kendetegnet ved knopskydninger af diverse foreningsaktiviteter der hver for sig lever sit eget liv. Vi har den mission at Resen Multipark vil give mere energi og øget sammenhængskraft imellem de forskellige foreninger og brugergrupper.

Området rummer i dag ca. 20 foreninger/institutioner/brugergrupper med i alt ca. 1.500 brugere.

Resen Multipark erstatter forskellige midlertidige barakker og bygninger som udover at være uhensigtsmæssig indrettet også er dyre i drift. .I den forbindelse er det en forudsætning af Resen Multiparks hovedbygning min. er et energiklasse 1 og samt, at vi vil indgå i Skive kommunes energiplaner med hensyn til afprøvning af alternative energiformer der sikrer en bæredygtighed i forhold til energi og økologi for hele området.

Ovenstående kapacitetsudnyttelse styres via et bookingsystem.

3 generationer

Det har de sidste 25 år været 2 generationer, der har båret området, men de sidste 5-6 år er den tredje generation blevet større og større, samtidigt med at de gamle boligområder fra 70-erne nu overtages af nye unge familier. Så der er flow i området der gør at Resen Multipark kan danne ramme omkring alle 3 generationer. Ikke mindst er der til området knyttet et stort ældrecenter, en stor daginstitution med specialafdeling med handicappede og en stor folkeskole med en meget stor specialklasseafdeling.

Ikke mindst i ældregruppen er der faktuelle læringspotentiale i forhold at lære fra sig omkring naturen, dyr, storytelling m.v. til forældre og deres børn.

Resen Multiparks rammer med den gode multifunktionelle hovedbygning, det frie liv i friluftshuset og de mange udeaktivitets muligheder vil være en magnet for alle 3 generationer både hver for sig, men også på tværs af alder og interesser.

Det gode liv

Som noget tværgående i forhold til fritidsinteresser vil vi bevidst pirre nysgerrigheden omkring natur, det gode liv, sundhed og energi ved at ”forstyrre” brugerne med forskellige småtemaer året igennem der følger de 4 årstider.

Det gode liv skal også være den lette måde som adgangsforholdene og multihuset funktion lægger op til. I en travl hverdag skal det være let og ukompliceret at bruge Resen Multipark for alle brugere.

Vi vil sammen med brugerne finde en ”brugsanvisning” der gør, at Resen Multipark kan bruges optimalt og først og fremmest giver god mening for brugerne.

”Hygge”. Det danske ord der dækker over at vi har det godt sammen. Vi er trygge, vi slapper af i hinandens selskab - skal være en vedvarende udfordring for os hele tiden. Det gode liv skal også være den røde tråd i at gøre Resen/Vinde bydelen til at rart sted at bo, at leve i og dele fritiden sammen i. Her vil vi gerne at Resen Multipark kan binde den røde tråd sammen for hele bydelen. Det gode liv hænger også sammen med en sund krop, velvære og god mad.

Med god mad har vi den vision at Multihuset skal vejlede og udbyde sund og alsidig mad både rent madmæssigt, men også få mad og idræt/motion til at hænge sammen og gå op i en højere enhed. Ikke mindst for den store gruppe af børn og unge der benytter Resen Multipark. Denne visionsdel vil bekrives nærmere i forhold til Multihuset og forpagter rollen.

Sammenhæng og byudvikling

Kommuneplanen for Skive kommune indtil 2020 indeholder en Plan 09 for Resen bydelen.

Bydelen skal have sin egen grønne puls, vende ned mod vandet og de grønne kiler, udvides med en ny energibydel med ca. 400 huse. Hovedvejen mod nord der skærer bydelen i 2 dele skal føres udenom bydelen til den syd/nordlige motortrafikvej A26 inden for en 5 års plan. I denne Plan 09 og lige midt i bydelen ligger Resen Multipark som det pulserende hjerte der skal give mening og give indhold i bydelens fritidsliv.

Den grønne kile i Plan 09 og Resen Multiparks aktivitetszoner og stiforbindelser hænger sammen i en helhed. Sammenhæng mellem ude og inde ”Multitask” er et nymoderne ord for de kompetencer som det moderne menneske skal beherske. Fritidslivet er forandret og det moderne menneske zapper også i fritidslivet. En gren af fritidslivet, et andet gren af fritidslivet, inde og ude, alene og sammen med andre. Det danske vejr er lunefuldt og stiller på samme måde udfordringer til rammerne i Resen Multipark.

Resen Multipark med dets inde og udeaktiviteter er bygget op så det moderne menneske uanset interesse og behov, uanset vejret kan dyrke sin fritidsinteresse alene, sammen med andre og både inde og ude i en sammenhæng og i et område midt i centrum af bydelen. Derved slås behov, ønsker, fleksibilitet og en lang sæson uden opdeling af sommer og vinter sammen som et sammenhængende fritidsområde.

Bygge bro

Resen Multipark giver mulighed for at bygge bro mellem foreningerne, giver sammenhæng, giver mening.

Resen Multiparks både formelle og uformelle opbygning og tilbud lægger op til at også den gruppe der er foreningsløse eller foreningssøgende på en let måde kan bruge og indgå i Resen Multiparks aktivitetsmuligheder. 3 generationer er blevet et normalt billede i bydelen og Resen Multiparks rammer dækker også alle 3 generationers behov. Institutionerne i området der dækker fra fødsel til og med pensionsalderen har også økonomisk andel og forpligtelser i brug, vedligeholdelse og drift af Resen Multipark. Rent fysisk ligger en del af disse institutioners lokalebehov og brug i Resen Multipark.

Resen bydelen hænger traditionelt sammen med Vinde bydelen der er forbundet med sikre cykelstier og tunnel, samt en grøn kile på hver side af A26.

Resen bydelen er opdelt i 3 boligområder med hver sin grundejerforening.

Frivillighed og fælles forpligtelse

Resen Multipark lægger op til at brugerne spiller en aktiv og sammenhængende rolle året rundt. Derved går frivillighed og forpligtelse hånd i hånd og er helt centralt i at Resen Multipark med alle dets aktivitetsmuligheder bliver et vedvarende tilbud i bydelen. Det er også sjovere og også mere forpligtende at bidrage til fællesskabet når det giver mening i forhold til egne behov og glæden ved at være en del af fællesskabet.

Der vil fra dag 1 arbejdes hen imod et forpligtende fællesskab hvor alle brugere har forpligtende roller/opgaver at løse året rundt. Hvordan, med hvor stor tyngde skal brugergruppen selv være med til at definere ud fra en driftsramme der udstikkes af bestyrelsen. Folkeoplysningen ligger i sit grundprincip op til forpligtende fællesskaber som et led i den generelle folkelige demokratiserings læring.

Resen Multiparks bæredygtighed på denne lange bane er helt afhængig af at bydelen tager denne demokrati udfordring op ved og bestyrelsens opgave bliver at beskrive rammerne og få brugerne til at fylde disse rammer ud i et vedvarende forpligtende fællesskab. En vigtig forudsætning er at Resen Multipark og ikke mindst bygningsdelen og dets aktiviteter i dagligdagen bæres af en stabil bestyrelse, et aktivt brugerråd og ikke mindst en daglig forpagter der bliver den gennemgående person i hverdagen for brugerne og måske ikke mindst for gruppen af foreningsløse.

Drifsform

Resen Mulitpark lægger op til at være en selvejende institution hvor ansvarlighed, overblik og ansvar for egne løsninger altid er inden for rækkevidde. Resen Multipark ledes af en bestyrelse som vælges på en generalforsamling af medlemmerne. Bestyrelsen nedsætter et brugerråd med repræsentanter fra alle brugergrupper Resen Multiparks drift bæres af brugerne, af de midler der gives jfr. Folkeoplysningen, samt det driftsbudget de nuværende aktiviteter under folkeoplysningen forbruger. Resen Multiparks organisation og driftsform skal understøtte den mission og de forpligtelser der er nødvendige for at Resen Multipark også på den lange bane opleves som det pulserende hjerte midt i bydelen.